Smørrebrød og en high five til en præsidentkandidat

Er det muligt at lave traditionelt dansk smørrebrød, når man er i Ghana? Det satte vi os for at finde ud af. Det første problem er selvfølgelig brødet, da der ikke findes rugbrød hernede. I stedet måtte vi bruge det groveste brød vi kunne finde, hvilket egentlig virkede fint nok. Grøntsager kan man sagtens få hernede, men man skal dog rengøre dem mere end grøntsager i Danmark.

Vi inviterede personalet fra Kulturstudier på denne smørrebrødsmiddag. På rigtigt Ghanesisk manér havde de taget snaps med som tak for invitationen. Vi havde dog ikke tænkt på at de havde taget snaps med, så vi havde selvfølgelig også købt et par flasker, for fuldende smørrebrødsbordet. Så der var rigeligt snaps.

Det blev til 67 stykker Smørrebrød med et godt udvalg af pålæg:

Så herfra kan det siges at det er muligt at lave smørrebrød i Ghana. Dog ikke traditionelt dansk smørrebrød, da rugbrødet mangler, men stadig smørrebrød.

Præsident valget og en high five til en kandidat

Til december går ghaneserne til valg og valgkampen er allerede godt i gang hernede, hvilket den egentlig har været siden vi ankom fra 2 måneder siden. Cape Coast er en af de større byer og til tider kommer partiernes præsidentkandidater til byen. I går kom præsidentkandidaten fra partiet PPP til byen. Det foregik ved et stort optog, musik og en masse dansende mennesker. Jeg var tilfældigvis nede i byen og gik mod optoget, og pludselig var jeg midt i det. Der var en masse politi til at beskytte kandidatens bil, men af en eller anden grund kom jeg tæt på. Så pludselig stod jeg altså meget tæt på kandidaten, hvilket resulterede i en High-five. Og i det øjeblik fortrød jeg, at jeg ikke tog mit kamera med.

Det er sjovt at se, hvordan en valgkamp finder sted hernede. Den er hvert fald noget anderledes end den valgkamp man er vant til derhjemme.

__________________________

det meste af tiden lige nu går med at skrive vores gruppeopgave, som skal afleveres på torsdag. Så der har været rigeligt at se til de sidste par uger. Derfor er der heller ikke kommet så meget ud på bloggen.

Jeg hører at det sner hjemme i Danmark? her har vi 30 grader og de fleste dae skyfrie. Det gode vejr kan resultere i nogel flotte solnedgange. Her vil jeg slutte af med et billede fra Brenu Beach (hvor studiecentret er), hvor vi i sidste uge så solnedgangen:

Tarkwa området og Goldfields

Så blev det tid til endnu en felttur og samtidig også den sidste felttur. Denne gang gik tures til Tarkwa området, der er et stort guldmineområde i Ghana. 3 - 4 timers kørsel fra Cape Coast. Kigger man på et kort er afstanden til området ikke så lang igen, men pga. ghanas dårlige vejsystem kan en kort afstand godt tage timer at tilbagelægge. 

Ghanas undergrund er rig på guld og landet er verdens største producenter af guld. Sagt på en anden måde, så omsættes der for milliarder af dollars hvert år. Penge som desværre ikke i stor grad kommer Ghana til gode, men i højere grad kommer firmaet bag guldminen til gode. Goldfields er et af de firmaer, der opererer i Ghana. Vi besøgte Goldfields i Tarkwa. 

Som sagt er vejen til Tarkwa virkelig i dårlig stand. At komme nærmere mine området (og milliard forretningen) gjorde ikke vejene bedre og man havde derfor ikke den fjerneste ide om at, der bliver produceret tonsvis af guld i området, hvert år. 

Goldfields havde inviteret indenfor i deres mine område. Området var et ”gated society”, altså en lille by indeni en anden by. Det var en helt anden verden en den vi havde kørt i frem til Goldfields. Her var en stor golfbane (har sjældent set så flot grønt græs). Der var også et ”Club house” med swimmingpool, festsal, bibliotek, restaurant og bar. Selvfølgelig var der også boliger til arbejderne, så de ikke behøvede at finde bolig ude i den ”virkelig verden”. Og så var der selvfølgelig også mineområdet, der selvfølgelig fyldte det meste af området. Det hele indhegnet og beskyttet af G4S, så det ikke var et åbent område for alle.

 

Sandheden er nok at minedrift er en beskidt industri, der kræver store arealer og kemikalier (cyanid). Store arealer, kræver skovfældning. Goldfields har dog en løsning på dette: grave små træer op – opbevare dem ved Goldfields ”tree care” – og genplante dem igen når de er færdige. 

Ud af 1 gram guld kommer der 1 ton stenaffald. Alt dette affald samler goldfields i bunker og spreder så overfladejord ovenpå. Herefter planter de træer fra ”tree Care” ovenpå. Umiddelbart ser det jo fint nok ud? Men det kræver stadig store arealer og fældning af oprindelig skov. Derudover er der også udvinding via Cyanid, som foregår ved at føre cyanid ned i jorden og udvaske guldet: 

Cyanid er meget skadeligt for naturen, men det er desværre sådan de udvinder guld.

Så Goldfields ser umiddelbart godt ud. Men jeg vil mere beskrive alt det de gør, som det samme når man stikker et flag i en hundelort for at få den til at se bedre ud :) 

De store arealer påvirker selvfølgelig befolkningen i lokalområdet, der for inddraget deres landbrugsjord og får forgiftet deres drikkevand. Her giver Goldfields selvfølgelig en kompensation til lokalområdet. Men hvem styrer lokalområdet? Det gør høvdingen, og pengene fra goldfields ser ud til at ende i hans lommer. Samtidig kan man sige at den kompensation, der gives overhovedet ikke kan sammenlignes med de milliarder af dollars som Goldfields tjener hvert år. 

Men da vi besøgte en landsby, der var påvirket af minen, var høvdingen da ved at bygge sig et nyt flot og stort hus (for de penge han nok får fra goldfields). Han var selvfølgelig positiv over Goldfields, dog var folk i landsbyen mindre begejstrede.

Men når alle disse negative ting er sagt, så kan man trøste sig med at Goldfields faktisk er et af de få minevirksomheder, der faktisk bruger og invisterer penge i lokalområdet. Derudover tilstår de selv at driften af en Guldmine er forurenende og at de prøver at efterlade miljøet i god stand.

____________________

Dette var så den sidste felttur i den sidste undervisningsuge. I det sidste modul har vi haft Gavin som underviser. Han har lavet meget feltarbejde omkring minedrift i vestafrika og det har derfor været spændene at have ham med på feltturen til Tarkwa. Han var ikke ligefrem imponeret over Goldfields og kunne til tyder godt komme med spydige spørgsmål til vores Goldfields guide. 

Fra i dag af er vi for alvor startet på vores første eksamensopgave, der er en gruppe opgave. Min gruppe skriver om ”E-waste management”. Denne opgave skal afleveres d. 2. november. Herefter får vi udleveret vores sidste eksamens opgave, der er individuel.