Obroni, obroni, obroni
Har nu været i Ghana i snart 4 uger og 1. modul på studiet er allerede ved at være overstået.
Vil starte med at fortælle om, hvor jeg bor imens jeg studerer hernede. Og ikke mindst, hvor jeg studerer. Vi bor i Cape Coast, der ligger nogle timers kørsel fra Accra. Ja jeg skriver ”nogle timers kørsel”, da man ikke kan sige noget nøjagtigt med tid hernede. Tid er ikke noget man går så meget op i, som man er vant til det i Danmark. Men mere om det senere.
Cape Coast er en by med et befolkningstal på 217.000. Byen er ikke så stor, så man kan gå rundt til det meste. Og hvis man endelig ikke gider gå, så er det nemt og billigt at få fat i en taxa. Har læst et sted at 80% af alle indregistrerede biler i Ghana er taxaer eller "tro tros"
Cape Coast har desværre en historie, som værende byen, hvor slaver blev sat på skibe og sejlet til Amerika. Det tydeligste spor på det er Cape Coast Castle, som vi besøgte forleden dag. Vi fik en guidet tur igennem fortet og gik i de gange og rum, hvor der under slavetiden befandt sig flere hundrede slaver. Følelsen ved at være der, kan vel bedst sammenlignes ved at besøge en KZ lejr.
Cape Coast har desværre en historie, som værende byen, hvor slaver blev sat på skibe og sejlet til Amerika. Det tydeligste spor på det er Cape Coast Castle, som vi besøgte forleden dag. Vi fik en guidet tur igennem fortet og gik i de gange og rum, hvor der under slavetiden befandt sig flere hundrede slaver. Følelsen ved at være der, kan vel bedst sammenlignes ved at besøge en KZ lejr.
Danskerne har også ejet fortet igennem en periode, men byen præger ikke præg af dette. Det eneste danske, man ser i byen er kun de brugte danske biler fra især danske håndværkere (”Nørhalne El – service”, ”Svenstrup rør og sanitet”. Måske er det et Nordjysk eksport eventyr jeg er vidne til?).
Vi bor på Nana Bema Hostel, der ligger centralt i byen og på en høj bakke (se billeder til venstre). Den høje bakke betyder selvfølgelig en rigtig god udsigt over byen, men også at bakken skal bestiges, hver gang man skal fra hjem. Nogle taxaer kan ikke engang klare bakken (Historie fortælles til sidst).
Tid ikke noget man går så meget op i hernede og man skal lære at være meget tålmodig!! Jeg tror aldrig jeg vil komme til at klage over køen i netto mere, for hernede går det helt anderledes: ’
1. Aflevering af taske (man skal aflevere sin taske ved indgangen og få et nummer)
2. Finde rundt (space management er ikke udbredt hernede)
3. stå i kø (man skal holde sin plads, for kø-kultur praktiseres ikke i så høj grad)
4. byttepenge (af en eller anden grund har de svært ved det)
5. godkendelse af kvittering (der sidder en lige ved siden af kassedamen og kigger ens varer og kvittering igennem)
6. Stempel af kvittering (ved udgangen sidder en mand fra G4S, der kigger ens pose igennem, samt kvitteringen, for at tjekke at man ikke har stjålet noget undervejs på de 2-3 meter til udgangen)
7. Afhente tasker (ved indgangen afleverer man sin taske, får et nummer, og afhenter den så igen når man går ud.
Ved disse ”simple” trin kommer det hurtigt til at tage rigtig lang tid at købe bare en enkelt pakke kiks. Dette er kun et eksempel på, hvad man bruger tid på hernede J .
Vi har nu været i gang med studiet i 3 uger. Den første uge bød på introduktion til Ghana og ikke mindst møde med den lokale høvding, for det område, hvor studiecentret ligger. Området hedder Brenu.
Vi blev vist rundt i landsbyen og især børnene tog imod os: Obroni, Obroni, Obroni, hvilket betyder ”hvid mand”. Obroni bliver man mødt med overalt af børnene!
En tradition i Ghana er, at når man besøger en område, som vi besøger Brenu, skal man besøge høvdingen og give en gave. Gaven er også med traditioner og skal derfor være mindst en flaske snaps J Vi fik lov af høvdinge til at være i området og fik så taget gruppebillede:
En tradition i Ghana er, at når man besøger en område, som vi besøger Brenu, skal man besøge høvdingen og give en gave. Gaven er også med traditioner og skal derfor være mindst en flaske snaps J Vi fik lov af høvdinge til at være i området og fik så taget gruppebillede:
Vi STUDERER, bader, ligger i hængekøje og tager sol 40 minutters kørsel fra Byen, et område, der hedder Brenu Beach. Vi har undervisning i vores ”auditorium”, som kan ses på billedet nedenfor. Og ”læsesalen” kan man ikke kalde stille, da bølgerne fra havet selvfølgelig giver lyd fra sig. Men mon ikke man lærer at leve med det? J
Modul 1 er som sagt ved at være overstået. Vores underviserer er taget helt fra Argentina for at undervise os i ”environment and management (intro)”. Hun tager afsted mod Argentina i morgen og en ny underviser fra Sverige, bliver fløjet ind for at undervise os i modul, der kommer til at omhandle Political Ecology.
Modul 1 har også budt på vores første fieldtrip, der har handlet om Ghanas Olie Industri. Ghana har de sidste år fundet så meget store olielommer udenfor deres kyst, at en stor olie industri er på vej frem. Dette fører selvfølgelig penge med sig, som landet gerne vil have fordele af og som landet ikke ønsker forsvinder i store olieselskaber. Med andre ord kan man vel sige, at de måske ikke ønsker en ”mærsk model” som Danmark. Derfor har man spurgt Norge om hjælp (selvfølgelig).
Vi har set på affaldshåndtering i forbindelse med off-shore boringer, besøgt Ghanas miljøbeskyttelse og en NGO, der arbejder for de lokalområder, der bliver ramt af olie industrien. Alt i alt en spændene dag, i området omkring oliebyen Takoradi, der ligger vest for Cape Coast.
Vi har set på affaldshåndtering i forbindelse med off-shore boringer, besøgt Ghanas miljøbeskyttelse og en NGO, der arbejder for de lokalområder, der bliver ramt af olie industrien. Alt i alt en spændene dag, i området omkring oliebyen Takoradi, der ligger vest for Cape Coast.
_______
Dagens historie: En taxa chauffør der var overbevist om at bakken ikke var noget problem.
Som sagt tidligere ligger vores hostel på en høj bakke. Bakken er hård at gå op af, så når man tager en taxa, vil man gerne køres helt op til døren, for at undgå gåturen op. Vi tog en taxa forleden dag og aftalte så at vi skulle køres helt til toppen. Chaufføren sagde at det var fint nok.
Da vi kommer til bakken er chaufføren stadig overbevist om, at hans bil kan klare det. Men nej. Bilen går i stå nogle meter oppe og begynder så at trille ned igen. Chaufføren bremser og starter så bilen igen (vi holder på bakken). Astrid skynder sig ud af bilen, inden chaufføren sætter bilen i gear og prøver igen, uden resultat. Vi triller derefter helt ned igen, men chaufføren er stadig sikker på at hans bil kan klare det. Så han tænder motoren igen og giver den fuld spade op af bakken, men. Nogle meter oppe lugter jeg noget brændt og lige efter siger motoren en form for ”bang” og slukker. Chaufføren åbner motorhjelmen og prøver at fikse motoren. Her beslutter vi os så for ikke at fortsætte og skynder os så at stige ud og betale til chaufføren, der står og roder i motoren. Han er dog stadig overbevist om at bakken ikke er umulig for hans bil og vil have vi sætter os ind igen. Vi vælger dog at gå resten af vejen og chaufføren triller derefter ned af bakken igen, med sin defekte motor.
Da vi kommer til bakken er chaufføren stadig overbevist om, at hans bil kan klare det. Men nej. Bilen går i stå nogle meter oppe og begynder så at trille ned igen. Chaufføren bremser og starter så bilen igen (vi holder på bakken). Astrid skynder sig ud af bilen, inden chaufføren sætter bilen i gear og prøver igen, uden resultat. Vi triller derefter helt ned igen, men chaufføren er stadig sikker på at hans bil kan klare det. Så han tænder motoren igen og giver den fuld spade op af bakken, men. Nogle meter oppe lugter jeg noget brændt og lige efter siger motoren en form for ”bang” og slukker. Chaufføren åbner motorhjelmen og prøver at fikse motoren. Her beslutter vi os så for ikke at fortsætte og skynder os så at stige ud og betale til chaufføren, der står og roder i motoren. Han er dog stadig overbevist om at bakken ikke er umulig for hans bil og vil have vi sætter os ind igen. Vi vælger dog at gå resten af vejen og chaufføren triller derefter ned af bakken igen, med sin defekte motor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar